Vi åbner igen


Vi åbner igenVi åbner igen

Fitness
Tirsdag den 9. juni klokken 8.00

Svømmehal
Onsdag den 10. juni klokken 6.00

 

Fitnesscentret

Fitnesscentret åbner igen tirsdag morgen kl. 08:00 og har derefter normale åbningstider igen – dog åbner vi også tirsdag og torsdag kl. 06:00, så vi fremadrettet har åbent alle hverdage fra 06:00-21:00.

For at overholde alle retningslinjer i forbindelse med Covid19, vil der være flere og nye regler. Vi har flyttet lidt med maskinerne for at overholde kravene om 2 meters afstand. Ligeledes vil der være håndsprit flere steder i centret, ligesom der uddeles klude til afspritning af maskiner og redskaber, som skal afsprittes efter brug.

På baggrund af de nye retningslinjer er alle måtter fjernet, og medlemmer må selv medbringe trænings- og yogamåtte. Vi har pt. et rigtig god tilbud på køb af måtter.

Der vil være plads til maks. 50 gæster i fitnesscentrets lokaler i alt – Styrkerum, Kredsløb og Powerfit, og det er op til hver enkel at bidrage til at overholde disse begrænsninger. 

Vores hold kører i Sal 1 og hal A – Spinningscyklerne er sat i hal A, hvor holdstørrelse igen er 22. I denne uge ud, kører holdene ligesom de har gjort udendørs. Fra næste uge starter holdplanen op – næsten som I kender den. 

Alt omklædning for vores fitnessgæster vil være i kælderen – omklædning 1 og 2. Her gør vi opmærksom på at antallet i omklædningsrummet må være maks. 12 personer af gangen. Saunaerne er ikke åbne i den første periode.

Se holdplanen på hjemmesiden/Sport solutions app.

 

Svømmehallen

Svømmehallen åbner onsdag den 10. juni kl. 06:00 med morgensvømning. Alle vore hold kører derefter normalt – dog ingen vandgymnastik om torsdagen.

Nyt – Nyt

Morgensvømning alle ugens hverdage fra kl. 06:00 til 8.00 – dette er gjort for at give svømmere mere plads, så det er nemmere at overholde alle retningslinjer i forbindelse med Covid19.

Skabe og nøgler kan ikke benyttes – der opfordres til at medbringe en taske som tages med ind i selve svømmehallen med alt sit tøj. Og lad alle værdigenstande blive hjemme eller i bilen – alt opbevaring i centret er uden idrætscentrets ansvar.

Saunaerne er ikke åbne i den første periode.

For at overholde alle retningslinjer i forbindelse med Covid19, vil der være flere og nye regler. Afstandskravene er 2 meter ligesom der må være makisum 20 personer i omklædningsrummet ad gangen. Alle børnelegesager, bælter, badevinger m.v. er fjernet indtil videre.

Der vil være håndsprit ved indgang til svømmehallens omklædningsrum.

Der vil ikke være udlån af puslepuder

Bemærk – der vil være kaffe på kanden hver morgen, men morgenmadsbuffeten vil først åbne senere.