Retningslinjer


Corona - retningslinjerCorona-retningslinjer for træning og ophold i Tarm Idrætscenter

Generelle retningslinjer for ophold i centret:

Der er ikke længere krav om mundbind ved færden i Idrætscentret og du må hjertens gerne opholde dig i centret. Husk dog fortsat de generelle retningslinjer:

  • Hold afstand til andre – min. 1 meter ved ophold og 2 meter ved aktivitet
  • Hav god håndhygiejne – vi har stillet håndsprit op flere steder i centret samt udenfor
  • Hav god hosteetikette
  • Bliv hjemme ved tegn på sygdom

Kontakt os, hvis du er blevet testet positiv for covid-19 og har været i centret 72 timer inden testen blev taget og/eller inden dine symptomer startede. Det gør det muligt for os, at tage de rigtige forholdsregler i forhold til rengøring og at kontakte andre, der kan have været i smitterisiko.

Gyldigt coronapas

Et gyldigt coronapas defineres som én af følgende:

  • Færdig vaccination, min. 14 dage efter sidste stik
  • Negativ test maks. 72 timer gammel fra testtidspunktet
  • Positiv test mellem 14 og 180 dage gammel fra testtidspunktet

Ved indgang i centret kan du se, hvor du skal vise dit coronapas. Du kan også blive bedt om at vise ID.

Retningslinjer for møder i Tarm Idrætscenter:

Du må gerne holde dine møder i Tarm Idrætscenter. I Mødelokale 1 er der sat stole op til 30 personer og i Mødelokale 2 til 45 personer, så god afstand kan sikres. Der er krav om fremvisning af coronapas samt overholdelse af de generelle retningslinjer.

Retningslinjer for aktivitet i svømmehallen

  • Alle 18+ år skal fremvise gyldigt coronapas inden de går i omklædningsrummene.
  • Voksne til Babysvømning skal IKKE fremvise Coronapas.
  • Mød op i omklædningsrummene tidligst 10 min. før holdet starter.
  • I svømmehallen er der adgang for 1 person pr. 4 kvm. – dvs. 100 personer i Tarm Svømmehal.
  • I omklædningsrum er der adgang for 1 person pr. 4 kvm – dvs. 20 personer pr. omklædningsrum.
  • I omklædningsrummene må skabene gerne benyttes, men med henblik på smittespredning anbefales det ikke. Det er stadig muligt at tage din taske med ind på bænkene i svømmehallen.
  • Saunaen er åben i offentlig åbningstid for maks. 4 personer af gangen
  • Legesager og redskaber er ikke tilgængeligt til offentlig svømning.
  • Når du er i svømmehallen, så husk stadig de generelle retningslinjer beskrevet øverst.

Retningslinjer for træning i fitness

  • Alle over 18 år skal fremvise gyldigt coronapas inden træningen påbegyndes.
  • Brug omklædningsrummene i kælderen, når du skal træne i fitness. Der er begrænsning på hvor mange der må være i svømmehallens omklædning, og derfor kan fitnessgæster ikke benytte disse.
  • Fremmød på skærmen inden træning – på den måde kan vi både holde øje med antallet i fitness, samt gøre det nemmere at tilbagespore træninger, hvis du senere bliver testet positiv for covid-19.
  • I fitness er der adgang for 25 personer på samme tidspunkt.
    • Der er 25 sprayflasker sat op, så du kan tage din egen sprayflaske med rundt. Er der ikke en sprayflaske ledig, så er der desværre ikke plads til dig i fitness. Sprayflaskerne desinficeres mellem brugere.
    • Du kan hele tiden holde dig opdateret på, hvor mange der på et givent tidspunkt træner i centret – klik her.
  • Rengør al udstyr efter brug, både maskiner og løse vægte.
  • Vi sørger for flere daglige udluftninger og jævnlig rengøring.
  • Medbring egen trænings- eller yogamåtte, hvis du skal bruge dette (kan købes i centret).
  • Når du er i fitness, så husk stadig de generelle retningslinjer beskrevet øver.

Retningslinjer for holdtræning indendørs

  • Alle instruktører fremmøder deltagerne på holdet, så du skal ikke gå ind i fitness for at fremmøde dig.
  • Hold afstand til de andre deltagere, min. 2 meter ved aktivitet og husk også afstandskravet før og efter træning og når der findes redskaber frem eller ryddes op.
  • Rengør al udstyr efter brug – der er sat håndklæder/papir og spritflasker frem til rengøring.
  • Undgå at dele redskaber med andre.
  • Medbring din egen trænings- eller yogamåtte.
  • Husk altid de generelle retningslinjer beskrevet ovenfor.

Træning på udendørs Crossområde og udendørs holdtræning generelt

  • Til udendørs træning og holdtræning er der ikke krav om coronapas
  • Hold afstand til de andre deltagere – 2 meter ved aktivitet.
  • Tag udstyret frem fra redskabsrummet og rengør det med sprit efter brug og inden du sætter det på plads.
  • Undgå at dele redskaber med andre, hvis de ikke er blevet sprittet af ind i mellem.
  • Medbring din egen træningsmåtte, hvis du skal lave øvelser på gulvet.
  • Husk altid de generelle retningslinjer beskrevet ovenfor.