Andre siger


Gennem tiden, har Tarm Idrætscenter haft mange forskellige besøg. Her kan du læse lidt om andre gæsters oplevelser.

SHEA Håndbold

“10 ledere og 68 spillere drog i samlet flok til Tarm idrætscenter fredag eftermiddag for at bruge weekenden på sociale aktiviteter, team building og selvfølgelig også håndbold. Programmet for fredag aften var først og fremmest håndboldtræning og komme på plads i sovesalene som er bare en af mange fordele ved at være i Tarm Idrætscenter, og som afslutning på dagen havde alle eleverne svømmehallen for sig selv i et par timer ud på aftenen.

En solid start på en god weekend.

Lørdag morgen/formiddag var sat af til at holdene kunne få holdt møder både individuelt, men også holdmøder.

Efter frokosten stod den på træningskampe. Efter alle havde fået pulsen ned og spist aftensmad, stod den på et par timers teambuilding på kryds og tværs af alle spillere på akademiet. Søndag formiddag stod igen i håndboldens tegn. Et par timers træning i begge haller for alle holdene sluttede en super weekend af. Stor tak til Tarm Idrætscenter , Team Building & Coaching og alle spillere og ledere for en konge weekend”

SHEA er tilknyttet Skanderborg Håndbold og er et individuelt baseret udviklingstilbud, der tilbydes til nøje udvalgte danske håndboldtalenter der vurderes at have potentiale til senere at udvikle sig til LIGA spillere. De besøgte Tarm Idrætscenter med U17 og U19 drenge og piger.

SwimHorsens

“HVOR FANDEN ER TARM? I Efterårsferien danner Tarm Idrætscenter rammen for vores junior- og seniorsvømmeres træningslejr. De færreste af svømmerne kendte til Tarm inden turen, men der kan svømmes hurtigt og hårdt i de gode faciliteter . Vi har kørt fede individuelle tekniksessions, hårde udholdenhedspas og laktatdannende træninger. Der er selvfølgelig også tid til hygge, hvor der er blevet skraldgrint over babybillede-quiz og “gæt en navle” quiz .

I Tarm Idrætscenter er der blevet svømmet rigtig hurtigt, hårdt og der er blevet arbejdet med teknik. Nu sætter vi vores lid til at resultaterne vil vise sig til DM for junior om 2 uger og DM for hold om en måned.”

SwimHorsens junior- og seniorsvømmere har brugt deres efterårsferie på træningslejr i Tarm Idrætscenter. Udover svømmehal, sovesale og bespisning, så har de også benyttet Tarm Idrætscenter moderne fitnessfaciliteter, som en tilføjelse til svømmetræningen.

Varde IF

38 af Varde IF’s U12 drenge har i denne weekend været på træningslejr i Tarm Fritidscenter.

Efter en hurtig udpakning fredag nåede vi 1 1/2 times træning i det fine vejr inden den stod den på aftensmad og derefter styrketræning i hallen. Kl.21.00 blev svømmehallen åbnet i en time for drengene, hvor det sidste krudt blev brændt af med højt musik og diskolys. Aftenen blev sluttet af med lækkert kagebord inden det blev sengetid.

Efter lørdagens morgenmad ventede der kampe i Skjern i DBU’s kunstgræsturnering for to hold og et tredje hold spillede en 11 mands træningskamp i Tarm mod Tarms U13/14 hold som til dagligt spiller i U14 rækken. Alle holdene fik spillet en god omgang fodbold, så humøret var højt da alle igen var samlet i lejren.

Efter endnu et lækkert kagebord stod den på teambuilding, som bestod af en omgang stormester, hvor der i nogen af konkurrencerne virkelig skulle samarbejdes for nå til den måske rigtige løsning. Herefter blev svømmehallen åbnet igen for drengene i en time inden aftensmaden. Herefter ventede den store finalerunde i stormester i hallen og bagefter var der både fodboldturnering i den ene hal og badmintonturnering i den anden hal, hvor der blev svedt en masse og de sidste kræfter blev brugt, inden dagen blev sluttet af med en kæmpe vaffelis.

Søndag var der igen kampe efter morgenmaden og derefter  Efter hjemkomsten til Tarm Idrætscenter, sluttede vi af med en rigtig god gang middagsmad og vi fik afrundet og fik sagt farvel og tak til hinanden for en rigtig god træningslejr.

Vi glæder os til at komme igen.