Tarm Idrætscenter er det perfekte sted til jeres næste ophold. Hvad enten det drejer sig om træningslejre, sportsophold, skoleophold eller teambuildingkursus, så har vi faciliteterne til det. Hos Tarm Idrætscenter er alle indendørs faciliteter samt overnatning nemlig samlet under ét tag og alle udendørsfaciliteter ligger lige op ad idrætscenteret.
Derudover kan vores dygtige køkken sørge for fuld forplejning, som koordineres i samarbejde med jer. Og skulle I få lyst til at opleve andet mens I er på besøg, så guider vi jer gerne til de gode oplevelser her i midt- og Vestjylland.
Du kan læse meget mere om vores faciliteter og mad herunder og se hvem, der tidligere har afholdt træningslejre hos os, og hvad de synes om det.
Kontakt os, og så kan vi sammen sammensætte et ophold, der passer til jeres ønsker og behov – alt sammen til fornuftige vestjyske priser.