Ny struktur


Ny struktur – nye muligheder

Vi er et hus med mange muligheder, og det har vi længe ønsket at afspejle i vores bookingmuligheder og medlemskabssystem. Samtidig ønsker vi at gøre det endnu nemmere og mere overskueligt at være aktiv her hos os.

I løbet af 2024 overgår vi til et nyt bookingsystem, som netop gør det muligt.

Det betyder også, at der sker nogle ændringer ift. medlemskaber, årskort og klippekort i fitness og svømmehallen – både ift. medlemskabsstrukturen, deres indhold og hvad de giver adgang til. Alt det kan du blive meget klogere på her.

Har du spørgsmål til noget af det, så ring til os, skriv til fitness@icit.dk, eller spørg Bente eller Christina i centeret – de vil bedst kunne hjælpe.

Ny booking”app”

Hvis du allerede er medlem i centeret vil du den 25/3 modtage en mail med dine loginoplysninger til det nye bookingsystem. Det kommer fremadrettet til at foregå over en webbrowser, men hvis du henter den ned som en genvej/et bogmærke, så ligner det en app. Du kan se en vejledning til det, og til alt det andet du kan derinde fra lige her.

Nyt klippekort

Vores nye klippekort kommer til at give adgang til hele centeret og vores mange aktiviteter, hvor hver ting koster forskellige antal klip. På den måde undgår du at brænde inde med klip til fitness, som ikke kan bruges i svømmehallen eller omvendt og samtidig bliver klip-prisen for hold differentieret, så du betaler for det du får. Alle klippekort kan bruges i 2 år. Du kan se priser, klippekortets muligheder og klip-priser her:

 

Har du et klippekort i dag, kan du længere nede på denne side se, hvordan det omkonverteres.

Ny medlemskabsstruktur

Fra d. 1/4 vil vores medlemskaber også se anderledes ud end før. Vi har valgt at samle egen træning i både fitness’ og svømmehallens åbningstider i vores basis-medlemskab, så du kan endnu mere. Vil du have holdtræninger med, så har du valget mellem svømmehallen og hold i vand, eller fitness og hold “på land”. Hvis du vil kunne det hele og få ekstra bonus med i medlemskabet, så har vi sammensat et All inclusive-medlemskab til dig. Familiemedlemskaberne er som før All inclusive og for både 1 voksen og 2 voksne samt hjemmeboende børn.

Du kan se den nye medlemskabsstruktur og hvad den indeholder her:

 

Det er særligt vigtigt at være obs. på at:
– der ikke vil være binding på medlemskaber med automatisk betaling – det giver dig mere frihed
– der ikke længere er vandhold med i medlemskabet Fitness og svøm – der skal du vælge et medlemskab med vandhold
– minimumsalderen i fitness hæves til 13, uanset om der er forældre med eller ej

Nedenfor  kan du se hvad dit nuværende medlemskab omkonverteres til.

Hvordan omkonverteres nuværende medlemskaber?

Alle aktive medlemskaber og klippekort overflyttes automatisk til det nye system d. 1/4, og det gør de efter nedenstående model.

Alle klippekort overflyttes og kan nu bruges til hele centeret uanset hvad de var købt til før.

Alle kontante medlemskaber (X antal måneder og årskort) overføres til et medlemskab med samme muligheder eller flere i medlemskabets resterende løbetid. Svømmekortene nævnt i den øverste tabel er medlemskaberne til svømmehallen.

Alle DIBS-medlemskaber overføres til et medlemskab med samme muligheder eller færre til en lavere pris, for at du undgår at betale for noget du ikke vil bruge.

Hvis du ønsker at opsige dit medlemskab inden ovenstående ændringer sker, eller du ønsker at ændre til noget andet end beskrevet ovenfor, så skal du give besked på fitness@icit.dk inden d. 28/3. Ved opsigelse af DIBS-medlemskaber frafalder bindingsperioden selvfølgelig.

Prisændringer

Den nye medlemskabsstruktur giver nye muligheder og derfor er der også ændringer til prisen. For nogen vil der være en prisstigning, for nogen forbliver prisen den samme og for andre vil der være et prisfald. Du kan se alle priserne på billedet nedenfor.

Det er vigtigt at være opmærksom på at prisen for 1 måneds medlemskab fremadrettet vil være 10 kr. dyrere end samme medlemskab oprettet med automatisk betaling.