Kraniosakral terapi


Annie Vesterbæk har hver tirsdag kl. 17.30 tid til booking af Kraniosakral terapi. Skriv en SMS til hende på 29 71 35 75 for at booke en tid.

Pris pr. gang: 650 kr.
10-turskort, som kan deles efter ønske: 5.500 kr.

Annie er uddannet fysioterapeut og arbejder med dette på 12. år. Annie har valgt at supplere sin faglige baggrund med en uddannelse i Kraniosakral terapi. Personligt holder Annie meget af den blide behandlingsform som KST er og har på egen krop mærket effekten af KST efter hjernerystelse og piskesmæld.

Om Kraniosakral terapi (KTS):

KST er en behandlingsform hvor man bruger meget blide tryk på knoglerne i kraniet, ansigtet, rygsøjlen og på korsbenet. Kranio Sakral Terapi er en meget blid og meget dybdegående behandlingsform, der kan frigøre spændinger, smerter og ubalancer og sætter gang i kroppens egne ressourcer til selvhelbredelse.

Problemer kan stamme fra fødslen, trafikuheld, fald, slag stød mod hovedet, ryg, korsben og haleben, forkerte arbejdsstillinger, stress osv.

Med KST arbejdes der med knogler, membraner (hjernehinder), hjernevæske, muskler, bindevæv og organer. Det har som følge heraf, indflydelse på nerve, hormon og immunsystemet og har dermed en effekt på hele kroppen. Behandlingen sætter kroppen i en tilstand af ro, der giver mulighed for forandring.

Kraniosakral terapi – Børn:

Når man arbejder med KST og børn, er der specielle teknikker for børn fra 0 – 7 år.

Dette skyldes at der ikke er en fast knoglestruktur, men stadig kun hinder og brusk. Dette er nødvendigt for, at barnet kan blive presset ud af fødselskanalen.
Fødslen kan give ”skæve” hoveder eller der kan opstå kolik, gylp osv.
Mange af disse problemstillinger kan afhjælpes med KST og Tensegrity
Børns hoveder vedbliver med at være elastiske, da de jo skal vokse hurtigt og kraniestrukturen jo skal kunne følge med, så hjernen ikke bliver presset inde i skallen. Der kan også opstå ubalancer, hvis kranie suturerne vokser skævt sammen, bl.a. problemer med indlæring osv.
En behandling foregår med en let berøring i kort tid, på en måde, så både barnet og moderen føler sig trygge ved situationen.
Efter det 7. år behandles børn stort set som voksne.