Foredrag med Lars Christiansen


Bloddonoraften

Tarm/Skjern Bloddonorforening inviterer alle bloddonorer til arrangement tirsdag den 26. marts kl. 19.00 i Tarm Idrætscenter, Skovvej 15, 6880 Tarm

Aftenens program:
Kl. 18.30 Dørene åbnes
Kl. 19.00 Velkomst v/Formand Per Fjord
Kl. 19.05 Foredrag v/ Lars Christiansen 1. del
Kl. 19.45 Pause – der serveres øl/vand og sandwich
Kl. 20.10 Foredrag v/ Lars Christiansen 2. del
Kl. 21.00 Tak for i aften

Som bloddonor er arrangementet gratis, og du er velkommen til
at invitere en ledsager med til arrangementet.
Tilmelding på www.icit.dk senest den 18. marts 2019.

Lars Christiansen er en af dansk idræts største profiler i nyere
tid. Ved DRs Sports 2014-show blev han optaget som medlem af
sportens Hall of Fame. Ud over de markante sportslige meritter,
er han kendt for sit gode humør og sine altid friske bemærkninger
– en sportsmand med mening og kant.

Allerede som ungdomspiller opnåede han betegnelsen ”verdens
bedste”. I en periode over 20 år scorede han 1503 mål i 338
A-landskampe, hvilket er suveræn dansk rekord. I det meste af
sin karriere spillede han i Flensburg-Handewitt. Her måtte
modstandernes målmænd 3996 gange se sig passeret af Lars´ finurlige skud.
Han blev udnævnt som ”årets borger” i Slesvig Holsten, og efter sit stop i klubben blev pladsen omkring klubbens hjemmebane omdøbt til Lars Christiansens Platz.

I dag er Lars foredragsholder og håndboldekspert på TV2, hvor han deler ud af sin
ekspertviden og anekdoter fra en lang og succesrig karriere.

Vi ser frem til et godt arrangement.
Bestyrelsen for Tarm/Skjern Bloddonorforening

Bestil din billet her