I hele efterårsferien kan du i svømmehallen opleve Halloweenjagt. Mon du kan finde alle halloween-tingene?
Sammen med din svømmehalsbillet kan du købe en lækker menu. Børnene kan vælge mellem pomfritter og nuggets eller lasagne for kun 68 kr. inkl. svømmehalsbillet. Voksne kan få en snackkurv med løgringe, cheesesticks, hotwings, aioli og pomfritter for kun 98 inkl. svømmehalsbillet.
Har du en ven på besøg eller måske børnene hjemme, så kan du gratis tage dem med til en holdtræning i efterårsferien. Log ind på online booking og meld dig og en ekstra på det hold du ønsker (kræver at du selv har medlemskab til hold). Klik ind på holdplanen her, find et hold og tryk book, vælg 2 pladser, læg i kurv og bekræft. Dette tilbud gælder både i uge 41, 42 og 43.
Søndag d. 13. oktober kommer Cirkus Trapez og laver cirkusforestilling kl. 11.00. Den magiske og hyggelige forestilling er for hele familien uanset alder. Der er både fantastisk jonglering, imponerende akrobatik, smukke luftnumre, dejlige dyr og meget mere. Køb billet her – 170 kr. inkl. billet til svømmehallen.
Ugen inden kan alle børn, der har lyst, være med til en cirkus workshop, hvor artisterne lærer forskellige cirkuskunster og -tricks fra sig. Workshoppen er d. 5 oktober og er gratis, men kræver tilmelding her. Hvis du har været med til workshoppen kan du også komme med på scenen til forestillingen d. 13. oktober.
Torsdag d. 17. kl. 16-17.30 står Mikkel og Oliver klar i svømmehallen. Her vil de sætte gang i forskellige vandspil og -aktiviteter og du vil kunne prøve kræfter med forskellige udspring fra vipperne. Efterfølgende er der burgermenu, som vi spiser fælles i caféen. Arrangementet er for alle i 4.-7. klasse, som kan svømme selv. Tilmeld dig her – 95kr.
Torsdag d. 17. og fredag d. 18. oktober er der kreaværksted med græskartema, mens svømmehallen har åbent. Her kan du tegne/klippe dit eget græsker. Fra kl. 12-14.00 begge dage, kan du for 15 kr. købe dit eget lille græskar at skære ud.
Den 19. oktober fra kl. 10-11 står Klara klar til dans, leg og mere dans for alle børn i 0.-6. klasse. Du tilmelder dig via vores online booking, trykker events og vælger antal billetter – helt gratis. Hvis du som forældre også vil bevæge kroppen, kan du komme med til Zumba i Hal B imens børnene danser i Salen.