CoronaMotionsMakker

Udgivet den 03/06/20


Vil du være med til at gøre en forskel for andre og indgå i et gensidigt makkerskab?

Vi arrangerer CoronaMotionsMakkere, hvor man melder sig til at gå eller cykle 1 tur sammen med 1 anden person.

Kan du genkende det her: Aktiviteterne er lukket ned. Du kommer ikke så meget afsted og ud. Det kan være svært at få sig taget sammen til selv at være fysisk aktiv? Men hvis man har en motionsmakker, bliver det både lettere og mere meningsfuldt at komme afsted.

CoronaMotionsMakkere er et makkerskab bestående af en frivillig og en person, som er særligt sårbar på grund af corona. Det kan være mennesker med en kronisk sygdom eller høj alder eller mennesker med en udviklings- forstyrrelse, en psykisk lidelse eller et meget begrænset netværk.

Du kan tilmelde dig som frivillig eller som en der ønsker at få en CoronaMotionsMakker. Tilmelder du dig som frivillig, er du den, der skal tage initiativet til at få lavet en aftale med din CoronaMotionsMakker, når vi har fundet et match.

Du skal være mindst 15 år for at kunne deltage.

Har du spørgsmål  eller brug for hjælp til tilmelding kan du kontakte Trine Bloch Burmølle 99 74 15 92.

Ringkøbing-Skjern Kommune i samarbejdet med Sundhedscenter Vest, Tarm Idrætscenter, Frivillig Vest, DGI og Dansk Røde Kors.