Klinik Nowia


Annie Vesterbæk er uddannet fysioterapeut og arbejder med dette på 12. år. Annie har valgt at supplere sin faglige baggrund med en uddannelse i kraniosakralterapi, så hun nu er professionel kraniosakral terapeut. Derudover har hun som overbygning herpå en uddannelse i hypnoterapi. Personligt holder Annie meget begge behandlingsformer, som hun på sig selv og hendes nærmeste har oplevet den positive effekt af.

Læs mere om de forskellige behandlingsformer, se priser og book tid her.

Hvad er hypnoterapi og hypnose?

Hypnose er en tilstand af øget opmærksomhed og fokusering. Det opleves naturligt ved f.eks. dagdrømme, at falde i staver eller at blive opslugt af en god bog e.l. Formålet med hypnose er, at få det bevidste sind til at træde til side. På den måde kan man i højere grad omgå den kritiske og analyserende del af hjernes aktivitet og sindet er mere tilbøjeligt til at opfatte det der fokuseres på som betydningsfuldt.

Eksempelvis modtager en klient forslaget: “Du spiser sundt og i de mængder din krop reelt har behov for”. Under hypnose vil dit sind være mere åben for forslaget, fordi den kritiske bevidste del af sindet træder i baggrunden, som ellers måske ville have fortalt “Det kan du ikke gøre, du har jo prøvet så mange gange før og har fejlet”.

Det er denne tilstand af opmærksomhed, åbenhed og modtagelighed, jeg som hypnoterapeut arbejder i, når jeg laver hypnose og hypnoterapi med mine klienter. Dog kun inden for ens egen grundlæggende sikkerhedsmæssige, etiske og moralske grundopfattelser.  

Hvad kan hypnose bruges til?

Hypnose og hypnoterapi handler om, at ændre de fejlagtige overbevisninger, vi har skabt gennem livet, til nye positive og hensigtsmæssige overbevisninger. De overbevisninger vi har skabt os igennem livet kan sagtens have gjort noget godt for os på et givent tidspunkt – men er ikke nødvendigvis brugbare, relevante eller støttende i vores liv længere. I hypnoterapien kan jeg, som hypnoterapeut, hjælpe klienten til at ændre den fejlagtige overbevisning om sig selv eller omverdenen, til en ny positiv og livgivende overbevisning. Vi kan bearbejde de traumatiske oplevelser, neutralisere negative følelser og på denne måde “genoprette balancen” i dit system.

Nogle af de temaer hypnoterapeuter har stor succes med at hjælpe klienter med kan være:

  • Angstproblematikker
  • Stress
  • Jalousi
  • OCD / tvangstanker
  • Selværd og selvtillid
  • Trikotillomani, emetofobi og andre tvangshandlinger, tanker og fobier
  • Rygestop
  • Vægttab og sukkerafhængighed
  • Spiseforstyrrelser
  • Traumebehandling

Dette er blot for at nævne nogle af de områder der kan arbejdes med. Du er naturligvis meget velkommen til at kontakte mig, hvis du har en udfordring, der ikke lige er nævnt her. Vær ikke genert eller flov over din problemstilling. Jeg har hørt det meste og hjælper også gerne dig.

Du kan også læse mere om hypnose og hypnoterapi i denne artikel.

Om kraniosakralterapi (KST)

KST er en behandlingsform hvor man bruger meget blide tryk på knoglerne i kraniet, ansigtet, rygsøjlen og på korsbenet. Kraniosakral Terapi er en meget blid og meget dybdegående behandlingsform, der kan frigøre spændinger, smerter og ubalancer og sætter gang i kroppens egne ressourcer til selvhelbredelse.

Problemer kan stamme fra fødslen, trafikuheld, fald, slag stød mod hovedet, ryg, korsben og haleben, forkerte arbejdsstillinger, stress osv.

Med KST arbejdes der med knogler, membraner (hjernehinder), hjernevæske, muskler, bindevæv og organer. Det har som følge heraf, indflydelse på nerve, hormon og immunsystemet og har dermed en effekt på hele kroppen. Behandlingen sætter kroppen i en tilstand af ro, der giver mulighed for forandring.

Kraniosakralterapi – børn

Når man arbejder med KST og børn, er der specielle teknikker for børn fra 0 – 7 år.

Dette skyldes at der ikke er en fast knoglestruktur, men stadig kun hinder og brusk. Dette er nødvendigt for, at barnet kan blive presset ud af fødselskanalen.
Fødslen kan give ”skæve” hoveder eller der kan opstå kolik, gylp osv.
Mange af disse problemstillinger kan afhjælpes med KST og tensegrity
Børns hoveder vedbliver med at være elastiske, da de jo skal vokse hurtigt og kraniestrukturen jo skal kunne følge med, så hjernen ikke bliver presset inde i skallen. Der kan også opstå ubalancer, hvis kranie suturerne vokser skævt sammen, bl.a. problemer med indlæring osv.
En behandling foregår med en let berøring i kort tid, på en måde, så både barnet og moderen føler sig trygge ved situationen.
Efter det 7. år behandles børn stort set som voksne.