Padel – nu ved Tarm Idrætscenter
Håndværkerne har haft travlt – banen er nu klar til udlejning. Der er fældet træer, gravet og fyldt sand på, og kommunens første Padel bane er opstillet og klar til brug, og kan bookes her
Nøgle afhentes i Idrætscentret mod depositum på kr. 100. Bolde kan købes for 25 kr./stk – 3 for 50 kr. og Bat kan lejes for 10 kr.
Du er selvfølgelig velkommen til at bruge omklædningsrum i Idrætscentret. Her vil du også kunne købe mad- og drikke.
Hvad er padel?
Padel, tidligere kaldet padeltennis1 eller “padel tennis”1 i Danmark, er en ketsjersport, der bedst kan beskrives som en blanding af 80% tennis og 20% squash.
Banen er lidt mindre end en tennisbane og er omgivet af vægge, der bruges aktivt i spillet.
De grundlæggende regler er forklaret i det følgende, med det sigte at give en kort introduktion til spillet.
Du kan også se en kort videointroduktion til padel her.
Spillet
Padel spilles altid som double. Spillet sættes i gang med en serv. Holdene skiftes til at serve for hvert parti. Når bolden først har ramt jorden én gang, må den gerne ramme glasvæggene, der omgiver banen – også på egen banehalvdel. Ligeledes må bolden, efter første kontakt med jorden, også ramme hegnet på modstanderens banehalvdel, men ikke på egen banehalvdel.
Bolden skal over på modstanderens banehalvdel, inden den rammer jorden anden gang.
Banen
Padelbanen er 10×20 meter med et net, der deler banen på midten.
Bagvæggene og et stykke af sidevæggene er dækket af glasvægge og resten af sidevæggene og toppen af bagvæggene er dækket af metalgitter.
Point
Der gives point til et hold, hvis:
- Bolden rammer jorden på den anden banehalvdel mere end én gang
- Hvis det andet hold rammer bolden med battet mere end én gang
- Hvis bolden rører en modspiller
- Hvis bolden rammer hegnet på egen banehalvdel
Man får point efter samme system som i tennis ”15, 30, 40, parti”. 6 partier giver et sæt og der spilles enten bedst af 3 eller 5 sæt.
Serv
- For hvert parti skifter det servende hold.
- Der serves underhåndsserv.
- Bolden skal have været i kontakt med underlaget før den servende spiller slår til den. Både spiller og bold skal være bag servelinjen.
- Første serv serves fra højre til venstre, hvorefter der skiftes side for hver point.
- Man har ret til to serv hver gang der serves.
- Bolden skal ramme i modstanderens servefelt eller på linjerne til det
Kildehenvisning fra Dansk Padel Forbund, her kan du også læse meget om Padel – danskpadelforbund.dk/
Kom om prøv denne nye mulighed i Tarm